Proces

For at give dig et overblik over, hvad de forskellige projekter indebærer, har vi inddelt dem i tre kategorier med et vejledende prisspænd og et forløb tilpasset projektets omfang og kompleksitet.

Kategori 1

Til mindre projekter, hvor vi arbejder med et eksisterende rum eller en afgrænset del af boligen.

  • Optimering af indretning, køkken, badeværelse, terrasse, indbyggede møbler og lignende.
    • Indledende møde
      Vi mødes fysisk eller online og gennemgår jeres ønsker, behov og idéer. Ved projekter i boligen foregår mødet som udgangspunkt på stedet.
    • Første idéoplæg
      På baggrund af mødet udarbejder vi et første oplæg med vores forslag til projektet.
    • Møde om idéoplægget
      Vi gennemgår oplægget sammen og taler om eventuelle ændringer og justeringer.
    • Færdigt idéoplæg
      Vi tilpasser projektet efter vores møde og afleverer det færdige materiale med relevante 2D-tegninger, visualiseringer og materialeforslag.

 

Prisspænd 6.500 – 11.000 kr. inkl. moms

Kategori 2

Til projekter, hvor nye kvadratmeter eller en selvstændig bygning skal indgå i de eksisterende omgivelser.

  • Tilbygning, garage, anneks og lignende.
    • Indledende møde på stedet
      Vi gennemgår jeres ønsker, behov og de eksisterende forhold på grunden og i den eksisterende bygning.
    • Første idéoplæg
      Vi udvikler projektets første greb med fokus på planløsning, proportioner, materialer og sammenhæng med den eksisterende bygning.
    • Møde om idéoplægget
      Vi gennemgår oplægget sammen og taler om eventuelle ændringer og nye ønsker.
    • Færdigt idéoplæg
      Vi tilpasser projektet og afleverer det færdige materiale med visualiseringer, materialeforslag samt relevante plan- og snittegninger.

 

Prisspænd 18.000 – 30.000 kr. inkl. moms

Kategori 3

Til større projekter, hvor flere dele af bygningen skal tænkes sammen, og hvor projektet kræver mere tid til udvikling og bearbejdning.

  • Enfamiliehus, sommerhus, større ombygning og lignende.
    • Indledende møde på stedet
      Vi gennemgår jeres ønsker, behov og de eksisterende forhold. Her taler vi også om projektets muligheder, prioriteringer og retning.
    • Konceptuelt idéoplæg
      Vi undersøger projektets muligheder og udvikler et overordnet arkitektonisk greb med fokus på blandt andet planløsning, lys, proportioner og materialer.
    • Møde om konceptet
      Vi præsenterer oplægget og taler det igennem sammen. På baggrund af mødet fastlægger vi retningen for den videre bearbejdning.
    • Detaljeret idéoplæg
      Vi arbejder videre med den valgte retning og bearbejder projektet mere detaljeret.
    • Møde om det detaljerede oplæg
      I får mulighed for at kommentere på projektet, inden vi færdiggør materialet.
    • Færdigt idéoplæg
      Vi indarbejder de aftalte ændringer og afleverer det færdige materiale med visualiseringer, materialeforslag samt plan- og snittegninger.

 

Prisspænd 36.000 – 55.000 kr. inkl. moms